TRIN 2 Forbered eleverne på samtalesalonen

I dette trin lærer du eleverne om samtalens betydning for demokratiet, om reglerne for god debatkultur og om den frie offentlighed. Eleverne bliver også trænet i formulere og begrunde deres holdninger om en bestemt sag - samt lytte respektfuldt til andre. Det er alt sammen med til at forberede dem til at deltage i den efterfølgende samtalesalon.

Selvom unge er vant til at have samtaler på daglig basis, kan det stadig være udfordrende at føre en demokratisk samtale ansigt til ansigt. Det kræver både selvsikkerhed i forhold til at turde dele sine synspunkter og en evne til at lytte opmærksomt til ens samtalepartner.

Vi foreslår, at du som forberedelse til samtalesalonen gennemgår nedenstående emner og laver de tilhørende øvelser med eleverne: 

> Hvad er en samtalesalon? 

> Samtalens betydning for demokratiet

> Den demokratiske samtale

> God eller dårlig debatkultur?

> Træn elevernes evne til at argumentere

> Den frie offentlighed 

> Ytringsfrihed og god debatkultur online

Trin 3 Selve samtalesalonen 

Hvad er en samtalesalon?

Tal med eleverne om, at de skal deltage i en samtalesalon. En samtalesalon er et arrangement, hvor en gruppe mennesker samles rundt om et bord og taler om et eller flere emner, der er fastlagt på forhånd. Samtalen er styret ved, at man taler sammen ud fra nogle bestemte spørgsmål, som man får udleveret.

 

Formålet er, at man lytter til hinanden og får en forståelse for hinandens synspunkter og en oplevelse af, at man godt kan have meget til fælles, selv om man er forskellige.

Der er ikke nogen meninger, der er rigtige eller forkerte, og det handler ikke om at få ret. Det er i orden at være i tvivl og også helt okay at skifte mening, hvis man bliver præsenteret for nogle gode argumenter undervejs. 

 

 
 
Samtalens betydning for demokratiet


Tal med eleverne om samtalens betydning for demokratiet. Demokratiet er ingen selvfølge. Det skal praktiseres, for at vi kan opretholde det. Det gør vi blandt andet ved at stemme ved kommunal- og folketingsvalg og ved, at politikerne vedtager den lovgivning, som vores samfund indrettes efter. 
 

Forud for enhver lovgivning eller afstemning ligger samtalen mellem mennesker, som netop er en af demokratiets grundsten. Hver eneste dag praktiseres demokratiet gennem samtaler i folketingssalen, i skolen, på arbejdspladsen, ved middagsbordet, i vennekredsen og på de sociale medier.

Det hele har betydning for dannelsen af vores holdninger og politiske valg. Gennem samtalen kan vi tilkendegive vores meninger og lytte til andres synspunkter, hvilket er med til at gøre os klogere og øge vores mellemfolkelige forståelse.  

Vis evt. eleverne Folketingets film om den demokratiske samtales betydning for demokratiet: 

Elevspørgsmål og klassedialog

  • Hvilke fællesskaber (familie, skole, venner, fritidsjob, osv.) har I deltaget i den sidste uge?
     

  • I hvilke af fællesskaberne har I haft en samtale?
     

  • Hvad har I talt om?
     

  • Har samtalen været forskellig – både i indhold og form – i de forskellige fællesskaber?
     

  • I hvilken grad er I blevet påvirket af de holdninger, der er kommet frem i samtalerne?
     

  • Kan de samtaler, I har indgået i, perspektiveres til demokratibegrebet?

 
Den demokratiske samtale 


Tal med eleverne om, hvad der ligger i begrebet en demokratisk samtale. Til forskel fra andre samtaler er den demokratiske samtale kendetegnet ved, at alle parter har lige mulighed for at komme til orde, og at man lytter opmærksomt til hinanden, mens man tilkendegiver sine holdninger om en bestemt sag. 

Introducer eleverne for reglerne for god debatkultur i boksen til højre. Herefter kan I lave øvelsen, som ses herunder, hvor eleverne øver sig på at udtrykke deres holdninger og lytte til hinanden. 

 

Øvelse: Hvad mener I om skolens regler?

Formål:
Eleverne lærer at give udtryk for deres holdninger. De lærer også at lytte aktivt til hinandens holdninger og komme med opfølgende spørgsmål. 

 

Forberedelse:
Print spørgsmålskortene ud fra boksen til højre, så der er nok til, at eleverne kan gå sammen om dem to og to.


Sådan gør du: 

 

  1. Inddel eleverne to og to, så eleverne ikke sidder sammen med en, som de sædvanligvis hænger ud med.
     

  2. Giv hvert par et ark med spørgsmål.
     

  3. En af eleverne starter med at vælge et spørgsmål, som han/hun vil tale om. Det skal gerne være et spørgsmål, som han/hun har en holdning til.  
     

  4. Mens den ene fortæller om sin holdning til spørgsmålet, er det den andens opgave at lytte opmærksomt og komme med opfølgende spørgsmål. Det kan f.eks. være: Hvorfor mener du det? Eller har du nogle oplevelser, som ligger til grund for din holdning? Det er vigtigt, at den, som lytter, ikke afbryder, men hører efter, hvad personen har at sige.
     

  5. Eleverne må højst bruge fem minutter på at tale om det valgte spørgsmål. De må gerne stoppe tidligere, hvis de føler, at emnet er udtømt. 
     

  6. Herefter er det den andens tur til at vælge et spørgsmål at udtrykke sin holdning om, mens den første lytter opmærksomt og stiller opfølgende spørgsmål. Eleven må gerne vælge det samme spørgsmål, som den første elev valgte.  
     

  7. De to elever fortsætter med at vælge spørgsmål at tale om ud fra ovenstående regler. Stop øvelsen, når du vurderer, at eleverne har talt sammen længe nok. 

Opsamling i klassen:

 

Tal med eleverne om, hvad de synes om øvelsen:

  • Var det let eller svært at give udtryk for sin holdning over for hinanden?

  • Kom de til at afbryde hinanden – eller kunne de godt finde ud af at lytte?

  • Oplevede de, at der var punkter, hvor de var enige/uenige?

  • Var der nogle, som ændrede holdning undervejs?

Regler for god debatkultur
 

  • Vi holder os til emnet

  • Vi holder den gode tone

  • Vi argumenterer for vores holdninger

  • Vi lytter til hinanden og prøver at forstå hinanden

  • Vi udfordrer hinandens argumenter

  • Vi er åbne over for at ændre holdning, hvis andre har bedre argumenter.

Spørgsmål til øvelse: Hvad mener I om skolens regler?
 

  • Skal der være regler for indretning af klasseværelset, f.eks. at man ikke må tegne og lave graffiti på væggene? Hvorfor/hvorfor ikke?
     

  • Skal der være regler for, hvordan man må gå klædt i skolen (f.eks. om man må bære croptops)? Hvorfor/hvorfor ikke? 
     

  • Skal der være  kønsopdelte/kønsneutrale toiletter på skolen? Hvorfor/hvorfor ikke?
     

  • Skal skolens kantine vælge kun at sælge vegetarisk mad? Hvorfor/hvorfor ikke?
     

  • Skal der indføres mere online undervisning på skolerne, så eleverne ikke behøver at møde op i klasserne alle ugens dage? Hvorfor/hvorfor ikke?

    > Download ark med spørgsmål og print ud til eleverne

 
God eller dårlig debatkultur?

 

Der er stor forskel på debatkulturer. Eleverne har måske deltaget i eller overværet debatter på de sociale medier, hvor tonen kan være både hård og ubehagelig. De har måske også set debatter i tv, hvor det kun handler om at få sin mening frem og 'vinde' debatten. Derfor kan det for nogle elever virke grænseoverskridende at skulle føre en demokratisk samtale.
 

Hård tone i 'Debatten' på DR

Et eksempel på en hård debatkultur forekommer i tv-programmet 'Debatten' på DR i en udsendelse fra oktober 2021, hvor debatten handler om den nye landbrugsreform. Debattørerne står fast på deres holdninger, lytter ikke til de andres holdninger, men afbryder hinanden i et væk.

 

Klippet giver anledning til en snak om, hvordan politiske debatter i medierne ofte foregår på en måde, der ikke altid er konstruktiv i forhold til målet om at lytte til hinanden og blive klogere sammen. Derimod er det debattørernes mål at præsentere de holdninger, de selv står for, og at undgå at tabe ansigt. Debattørerne deltager med andre ord ikke for at lære noget nyt, men for at vise, hvor de selv står rent politisk. Det, at de er meget uenige og stålsatte, er med til skabe drama og give programmet en vis underholdningsværdi.  

Afspil klippet herunder og bed bede eleverne om at lægge mærke til tonen i samtalen og den måde, samtalen bliver ført på (start evt. klippet 5-6 minutter inde og stop det efter 11 min.).

DR-0615393.jpg

Det er i orden at være i tvivl eller skifte mening
Snak med eleverne om, at de ikke behøver opføre sig som politikere for at føre en demokratisk samtale. Derimod skal de lære, at en demokratisk samtale ikke handler om at vinde over sin modstander, men at man sammen diskuterer for at blive klogere på et emne og mere klar over, hvad man selv mener. 

 

En demokratisk samtale kan således godt rumme, at man er i tvivl, eller at man ændrer holdning. Tvivlen kan netop være et tegn på, at man tænker sig om, inden man udtrykker en holdning, eller at man kan se sagen fra flere sider. På samme vis kan det at skifte mening også være et udtryk for, at man lytter til andre og er åben over for at blive klogere, hvis nogle har et bedre argument eller er bedre informeret om sagen end en selv.​

Mads og Monopolet
Efter klassedialogen om tv-debatters lidt agressive form og hårde tone er det en god idé at give et eksempel på en demokratisk samtale, hvor samtalepartnerne rent faktisk lytter til hinandens synspunkter, og hvor der er plads til, at deltagerne kan ændre mening eller være i tvivl.

Her kan du f.eks. afspille et klip fra Mads og Monopolet på DR i 2013, hvor monopolet diskuterer, hvorvidt en mand skal sælge nogle sølvskeer, han har arvet fra sin farmors bror, eller beholde dem. Dilemmaet handler om forskellige former for værdi, hvor en følelsesmæssig affektionsværdi stilles over for en pengemæssig værdi.

 

Klippet er relevant, fordi deltagerne for det første er uenige i forhold til at finde en løsning på dilemmaet. Desuden er der flere, som undervejs kommer i tvivl om, hvad de skal mene, og det er helt tydeligt, at de bliver påvirket af hinandens argumenter. Til sidst ender en af deltagerne med at skifte mening. 

Afspil klippet herunder og bed eleverne om at lægge mærke til tonen i samtalen og måden, de fører samtalen på (start evt. klippet efter 8.53 min. og stop det igen efter 19.16. min).

Mads Steffensen.png

Opsamling på tv-klip fra 'Debatten'
 

Efter afspilningen af lydklippet kan du lave en opsamling, hvor I taler om følgende spørgsmål:

  • Levede debattørerne op til de reglerne for god debatkultur? Begrund med eksempler. Se evt. boksen 'Regler for god debatkultur'.
     

  • Var samtalen demokratisk? Begrund med eksempler.
     

  • Hvilken rolle havde værten i forhold til en demokratisk debatkultur?

Opsamling på lyd-klip fra 'Mads og Monopolet'

Efter afspilningen af lydklippet kan du lave en opsamling, hvor I taler om følgende spørgsmål:

  • Levede deltagerne i Mads og Monopolet op til reglerne for god debatkultur? Begrund med eksempler. Se evt. boksen 'Regler for god debatkultur'.
     

  • Var samtalen demokratisk? Begrund med eksempler.
     

  • På hvilken måde adskilte debatten i Mads og monopolet sig fra debatten i tv-udsendelsen Debatten? Giv eksempler.

 
Træn elevernes evne til at argumentere

 

Efter eleverne er blevet undervist i demokratiske samtaler og har set, hvordan en demokratisk samtale godt kan rumme, at man skifter mening eller er i tvivl, skal de nu træne deres argumentatoriske evner. 

Øvelse: Placer dig i forhold til din holdning

 

Formål:
Eleverne bliver trænet i at turde udtrykke deres holdninger. Derudover bliver de trænet i at finde argumenter og overveje argumenters styrke ved, at de har mulighed for at skifte mening undervejs i øvelsen.

Sådan gør du: 
 

  1. Bed eleverne om at rejse sig op og fortæl dem, at de skal i gang med en øvelse, hvor du vil læse forskellige standpunkter op, hvorefter de skal vise, om de er enige eller uenige i påstanden.
     

  2. Udpeg to yderpunkter i klassen, hvor det ene punkt er der, man stiller sig, hvis man er meget enig, og det andet punkt er der, man stiller sig, hvis man er meget uenig i udsagnet. Du kan evt. tegne med kridt på gulvet for at markere punkterne eller lægge et ark papir ved hvert yderpunkt. 
     

  3. Herefter skal du forklare eleverne, at der mellem punkterne er en linje, hvor de kan stille sig, sådan at de kan vise, hvis de kun er delvist enige eller uenige i standpunktet. Pointen er, at de kan placere sig i forskellige grader.
     

  4. Understreg også over for eleverne, at de gerne må flytte sig, hvis de skifter mening på et tidspunkt. Hvis nogle af eleverne er i tvivl eller ikke har nogen holdning til sagen, kan de stille sig midt imellem de to punkter. 
     

  5. Efter du har læst et standpunkt op, og eleverne har placeret sig, skal du spørge nogle af dem, hvorfor de står, hvor de står. Det interessante er her, om eleverne har nogle gode begrundelser for deres valg. Det kan også være, at der er nogle elever, som flytter sig, efter de har hørt de andres holdninger og har tænkt sig mere om.
     

  6. Gentag øvelsen, så I kommer omkring alle standpunkterne i boksen til højre:
     

Øvelse: Opbyg et argument
 

Efter eleverne har øvet sig i at tilkendegive deres holdinger til nogle forskellige standpunkter, skal de nu trænes mere i at genkende et arguments struktur. Det sker ved, at eleverne bliver introduceret for Toulmins argumentationsmodel. 

Øvelsen er særligt egnet for elever på gymnasiet eller andre ungdomsuddannelser, men kan også anvendes i grundskolen.

Hvis ikke eleverne kender Toulmins argumentationsmodel, skal du præsentere den for dem. Hvis eleverne allerede har arbejdet med modellen, kan du blot genopfriske den. 

Sådan gør du:
 

  • Start med at skrive en af de påstande (standpunkter) op på tavlen, som blev præsenteret i den forrige øvelse. F.eks, 'Man bør hæve prisen på cigaretter'. 
     

  • Forklar eleverne, at deres opgave nu er at finde belæg for påstanden. Sig at de gerne må komme med så mange som muligt. Skriv elevernes forslag op på tavlen.
     

  • Herefter skal du vælge et af belæggene og viske resten ud. Påstanden skal blive stående sammen med belægget. Feks: 'Man bør hæve prisen på cigaretter, fordi det er sundhedskadeligt at ryge'.
     

  • Bed nu eleverne om at finde et hjemmel til påstanden. Også her kan der sagtens være flere. Skriv elevernes forslag op på tavlen. F.eks: 'Staten skal hjælpe befolkningen med at træffe sunde valg ved at hæve prisen på varer, der er sundhedskadelige'. 
     

  • Efterfølgende kan du gentage øvelsen med en af de andre påstande. 
     

  • Underviser du på gymnasieniveau, kan du også vise, hvordan man evt. kan styrke argumentet ved at tilføre en styrkemarkør, rykdækning eller gendrivelse. 

Standpunkter til øvelse

  • Cigaretpriser
    Man bør hæve prisen på cigaretter, så en pakke med 20 stk. stiger fra 55 kr. til 70 kr. 
     

  • Valgretsalder
    Man bør sænke valgretsalderen, så man allerede som 16-årig kan stemme til folketings- og kommunalvalg og ikke først, når man er 18 år som i dag.
     

  • Værnepligt
    I Danmark bør værnepligten også gælde for kvinder, så de ligesom mændende skal ind og trække et nummer, der afgør, om de skal aftjene værnepligt eller ej. 
     

  • Dyrevelfærd
    I Danmark bør vi stille højere krav til dyrevelfærden for landbrugsdyr, selv om det vil få kødpriserne til at stige.   
     

  • Religiøse symboler
    Danmark bør ligesom Frankrig forbyde alle folkeskole- og gymnasieelever at bære religiøse symboler i skoletiden.

    > Download påstandene 

Toulmins argumentationsmodel


Toulmins argumentationsmodel er en forholdsvis simpel model, der både kan bruges, når man skal analysere andres argumenter og opbygge sine egne argumenter. I den mest simple version bryder Toulmins model argumentet ned i tre enheder: påstand, belæg og hjemmel. 

 

  • Påstand er det budskab, som afsender gerne vil have kommunikeret til modtageren. Det kan for eksempel være 'Man bør forbyde croptops i skolen' eller 'Alle skolens toiletter bør være kønsneutrale'. 
     

  • Belæg er den begrundelse, som afsenderen giver for sin påstand. Det kan for eksempel være, hvis man til påstanden 'Man bør forbyde croptops i skolen' tilføjer et belæg om, at det skal man gøre, 'fordi det virker forstyrrende i undervisningen'. Belægget kan komme enten før eller efter påstanden. I sætningen 'For at inkludere alle køn bør skolens toiletter være kønsneutrale', kommer belægget således før påstanden. 
     

  • Hjemmel er den grundlæggende opfattelse, som binder påstanden og belægget sammen. Ved det forrige eksempel med croptops kan hjemmelen være: 'Man bør forbyde ting, som virker forstyrrende i undervisningen'. Eller: 'Skolen har ret til at bestemme, hvad der er acceptabelt og uacceptabelt i undervisningen, og mavebluser er ikke acceptabel påklædning'. Ofte er hjemmelen noget, som afsender ikke siger direkte, men som ligger til grund for personens argumentation. 

Ud over de tre elementer, som alle argumenter består af, kan du også introducere Toulmins uvidede model, hvor der ud over påstand, belæg og hjemmel også er styrkemarkør, rygdækning og gendrivelse.

 

Den frie offentlighed


For at demokratiet kan praktiseres, er det nødvendigt med den frie offentlighed, hvor alle har ret til at udtrykke deres holdninger, og hvor vi lytter til hinanden. Forklar eleverne, hvad den frie offentlighed består i samt dens forbindelse til ytringsfriheden og forsamlingsfriheden. Du kan hente inspiration nedenfor. Ellers gå videre til øvelserne. 

Hvad er den frie offentlighed?

Den frie offentlighed kan være et lidt abstrakt begreb, men det gælder alle de udvekslinger af ideer og holdninger, som ikke er private, men som når ud til en masse mennesker. Hvis man for eksempel skriver et debatindlæg til en avis eller laver et post på Twitter, gør man brug af den frie offentlighed. Selvom medierne spiller en helt central rolle for, at vi kan have en fri offentlighed, så rækker den frie offentlighed ud over medierne. Det er for eksempel også den frie offentlighed, der gør, at vi kan råbe kampråb til demonstrationer eller dele flyers ud for en organisation, som vi gerne vil støtte.

Den frie offentlighed medfører, at det ikke kun er dem, som har magten (dvs. regeringen), der må udtale sig offentligt. Derimod medfører den frie offentlighed, at alle mennesker principielt set kan komme til orde. Samtidig betyder den frie offentlighed, at politikerne ikke bare kan diktere, hvad de synes, der skal ske, men at de er nødt til hele tiden at forklare sig og komme med argumenter for deres handlinger. Ellers risikerer de, at de ikke bliver genvalgt ved næste valg. 

 

Der er to frihedsrettigheder, som sikrer den frie offentlighed i Danmark. Den ene er ytringsfriheden og den anden er forsamlingsfriheden. Se evt. boksene til højre. 
 

Ytringsfrihed


Ytringsfriheden sikrer, at vi kan udtrykke vores meninger – både på skrift og i tale – privat og offentligt. Hver gang vi sender en besked til en ven eller kommenterer noget på Facebook, benytter vi os af ytringsfriheden. Men vi kan også ytre os gennem billeder, kunst, musik eller via vores påklædning. Ytringsfriheden er således med til, at vi kan udtrykke, hvem vi er, hvad vi godt kan lide, og hvad vi synes er vigtigt.

 

Uden ytringsfriheden ville vi ikke have en fri offentlighed, fordi alle skal have mulighed for at udtrykke deres mening til offentligheden, for at den kan betegnes som fri. 

Øvelse: Hvem får taletid i medierne?

Formål:
Eleverne får et indblik i samt reflekterer over, hvilke aktører der melder sig på banen i den frie offentlighed via medierne.

Sådan gør du:

 

  1. Bed eleverne om at sætte sig med deres sidemakker. 
     

  2. Eleverne skal nu bruge 5 min. på at kigge på forskellige medier. De må selv vælge, hvilke medier de undersøger, så længe det inkluderer mindst et etableret medie såsom Politiken, Berlingske eller DR og et socialt medie såsom Facebook, Twitter eller Instagram.
     

  3. Forklar eleverne, at de sammen med deres sidemakker skal snakke om, hvilke personer der udtaler sig offentligt på forskellige medier. Det kan f.eks. være politikere, kunstnere, influencere eller privatpersoner. 
     

  4. Bagefter skal I samle op i klassen. Spørg ind til de personer, som eleverne stødte på. Det er en god idé at skrive personerne op på tavlen, så eleverne kan danne sig et overblik. 
     

  5. Start herefter en klassedialog, hvor du kan inddrage følgende spørgsmål: 

  • Er der nogle personer, der får mere taletid end andre? Hvis ja, hvem?

  • Er der forskel på medierne i forhold til, hvilke personer der kommer til orde?

  • Er der nogle personer, der udtaler sig på vegne af en større gruppe, eller taler folk primært på vegne af sig selv?

  • Er der nogle opslag, som I fik lyst til at læse eller dele, og havde det nogen betydning, hvem afsenderen var?

Forsamlingsfrihed


Forsamlingsfriheden giver os ret til at forsamle os i grupper på offentlige steder. Det er vigtigt for, at vi kan danne foreninger med andre, der har samme interesserer som os selv, og for at vi kan organisere os og deltage i demonstrationer.

Forsamlingsfriheden er en forudsætning for, at den frie offentlighed kan praktiseres, fordi den sikrer, at alle mennesker kan komme til orde ved at stå sammen om en sag. Det er nu engang sådan, at en stor gruppe mennesker, der råber op om et samfundsmæssigt problem, har lettere ved at få opmærksomhed end en enkelt person, der udtrykker sin utilfredshed.

 
 
Ytringsfrihed og god debatkultur online

 

En ting er, at alle principielt set har ret til at ytre sig til den brede offentlighed. Noget andet er, om man rent faktisk gør brug af denne mulighed. Undersøgelser viser, at unge i højere grad end ældre generationer afholder sig fra at sige deres mening i offentlige fora på sociale medier. Eleverne skal nu lære, hvorfor det kan være et demokratisk problem. De skal også høre om, hvad man kan gøre for at skabe en god tone på sociale medier.  

Øvelse: Unges deltagelse i debat på sociale medier

Formål:
Eleverne får indsigt i, hvorfor det kan være et demokratisk problem, hvis der er nogle samfundsgrupper, der ikke engagerer sig i den offentlige debat, eller hvis der opstår grupperinger, hvor flere samfundsgrupper ikke taler sammen. Den efterfølgende gruppeopgave giver samtidig eleverne mulighed for at reflektere over og sætte ord på deres egen deltagelse i den offentlige debat. 

Forberedelse:

  • Print artiklen fra boksen til højre. Alternativt kan du dele linket med eleverne. Artiklen stammer fra Berlingske.dk og handler om, at unge ikke har lyst til at deltage i debatten på de sociale medier.
     

  • Print også et ark til hver gruppe med spørgsmål fra boksen til højre. Alternativt kan du skrive spørgsmålene op på tavlen.

Sådan gør du: 
 

  1. Fordel eleverne i grupper på 4-5 personer.
     

  2. Del artikler og spørgsmålsark ud til eleverne. 
     

  3. Forklar eleverne, at opgaven går ud på, at de først skal sidde og læse artiklen hver for sig. Bagefter skal de tale sammen i gruppen om de udleverede spørgsmål. De har ca. 15. min til at tale om spørgsmålene.
     

  4. Lav til sidst en fælles opsamling, hvor eleverne først opsummerer, hvad de har talt om i grupperne. Derefter kan I tale om, hvad der er god debatkultur på sociale medier. Se evt. boksen herunder.  

Regler for god tone på sociale medier

  • Stop op.
    Tænk jer om, inden I svarer. Mange kommer til at svare, inden de får tænkt sig om, og ender med at fortryde det, de har skrevet. 
     

  • Fokuser på indholdet frem for personen
    Kommentarer på sociale medier kan hurtigt blive personlige og negative.  Prøv at fokusere på indholdet af det, I vil skrive, frem for at nedgøre andre, fordi de har en anden holdning end dig.

  • Insistér på en ordentlig tone
    Hvis andre skriver noget grimt og kører en hård tone, er det godt at sige fra. Skriv f.eks. at I gerne vil deltage i snakken/debatten, men at det skal foregå i en ordentlig tone. 
     

  • Det er okay at forlade samtalen
    Man kan komme ud for, at der er personer, som skriver noget grimt til én, lige meget hvad man svarer. Husk på, at i de situationer er det okay at droppe ud af samtalen.

Spørgsmål til øvelse om unges deltagelse i debat på sociale medier

  • Deltager I selv i offentlige debatter på sociale medier? Hvis ja; hvordan og i hvilke situationer? Hvis nej; hvorfor ikke?
     

  • Hvad er forskellen på at dele sin holdning til et middagsselskab, hvor man er uenige med nogle af de andre, i forhold til at gøre det på sociale medier?
     

  • Hvorfor deltager unge mindre i de offentlige debatter på sociale medier end ældre? Og hvilke konsekvenser kan det have for demokratiet? Husk at begrunde jeres svar. 
     

  • Hvilke perspektiver kan unge bidrage med til offentlige debatter, som de ældre generationer ikke kan?
     

DOWNLOAD OG PRINT
 

> Spørgsmålene til øvelsen 

> Artiklen fra Berlingske.dk 1.juli 2021: 'De unge har ikke lyst til at diskutere på sociale medier: Det er et kæmpe demokratisk problem´